VACCINATIONS PROGRAMMER

INFLUENZAVACCINATION

Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper af 27. august 2014 har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination:
Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
Førtidspensionister
Kronisk syge med følgende lidelser, efter lægelig vurdering:
- kroniske lungesygdomme
- hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
- diabetes 1 eller 2
- medfødt eller erhvervet immundefekt
- påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
- kronisk lever- og nyresvigt
- andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
Svært overvægtige (vejl. BMI> 40) efter lægelig vurdering
Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
Gravide i 2. og 3. trimester
Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt) efter lægelig vurdering.

For patienter, som ikke har ret til gratis vaccination, koster en influenzavaccination 200,00 kr.

 

REJSEVACCINATIONER

Vi giver ikke længere rejsevaccinationer i klinikken, men henviser i stedet til vaccinationsklinikker eller Axeltorvs Apotek i Fredericia, som både giver rådgivning og rejsevaccinationer.  
Man kan læse mere om rejsevaccinationer på Statens Serums Institut på følgende link http://www.vaccination.dk/

 

HPV-VACCINATION TIL DRENGE 

I 2018 tilbydes gratis HPV-vaccination til drenge, som er til drenge, som et midlertidigt tilbud. Tilbuddet gælder drenge som er fyldt 15 år og endnu ikke er blevet 20 år.

HPV-vaccination til drenge, der er til drenge, er vigtig, fordi deres risiko for at udvikle analkræft som følge af en HPV-infektion er mange gange højere, end den er for drenge, der er til piger. Sundhedsstyrelsen mener derfor, at denne gruppe bør HPV-vaccineres.

HPV er et meget smitsomt virus, som man kan blive smittet med, når man har sex. De fleste drenge og piger vil i løbet af deres liv blive smittet med HPV. 

Vaccinationen gives i form af tre doser, og det første stik skal gives senest d. 30. juni 2018. De to sidste vaccinationer kan man få til og med d. 31. december 2018.  

Man kan blive vaccineret hos egen læge eller på en af AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker i Aarhus, Odense og København eller hos egen læge. 

Tilbuddet skulle være startet d. 1. februar, men bliver desværre en smule forsinket, da det ikke er lykkedes at få alle aftalerne mellem de involverede parter på plads op til 1. februar. Man kan blive vaccineret på AIDS-Fondets Checkpointsklinikker, der har første åbningsdag d. 7 februar. De har herefter åbent hver første onsdag i måneden kl. 16-18. Hvis man planlægger at blive vaccineret hos egen læge, må man vente lidt med at bestille tid.

Man kan læse mere om ovenstående på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller ved at følge dette link: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/vaccinationer/hpv-vaccination/drenge-der-er-til-drenge

 

 

BØRNEUNDERSØGELSER OG BØRNEVACCINATIONER


Tabellen herunder viser hvilke vaccinationer Sundhedsstyrelsen anbefaler og hvornår

Alder Vaccination mod Børneundersøgelse
5 uger   x
3 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza tybe b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom  
5 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza tybe b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom x
12 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza tybe b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom x
15 mdr. MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde  
2 år   x
3 år   x
4 år MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde x
5 år Revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio x
12 år

 

MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde- hvis ikke barnet har fået to MFR-vaccinationer

 

Piger

fra 12 år

Livmoderhalskræft (Human Papillomavirus – HPV). Hvor mange vaccinationer man skal have samt tidsinterval imellem vaccinationerne afhænger af alder og præparat, spørg din læge eller lægesekretæren. Man kan læse mere om HPV -vaccination på https://www.ssi.dk 

 
Kvinder fra 18 år

 

Røde hunde (MFR). Anbefales HVIS man ikke har haft røde hunde eller allerede er vaccineret mod MFR